UDSAT – afholdes i efteråret 22.

Vil du gøre en forskel for  vores fælles fremtid? For verdensmålene? Og vil du samtidig tjene penge og bruge din uddannelse?

Så deltag i vores og Aalborg Universitets unikke workshop:

Save The World. Make Money. Repeat.

Workshoppen finder sted på den tremastede skonnert LOA i Aalborg d. 10. juni kl 13.30 og afsluttes med fredagsbar.

Mød iværksætter Kenneth Geibel fra virksomheden Robotto, som har udviklet en innovativ dronesoftware, som vil gøre en stor forskel for vilde dyr i hele verden. Hør om hans samarbejde med forskere, NGO’er, myndigheder og andre virksomheder og om mulighederne for finansiering af udvikling og skalering af ideer. Deltag i diskussionen om, hvordan vi bedst kommer videre og om det er ok at tjene penge på at lave nye løsninger  på udfordringer i Afrika?

I Østafrika vokser markederne eksplosivt på samme måde, som vi så i Kina for 25 år siden. Der er stort behov for produkter og services, der skaber energi, fødevarer, affald, sundhed – og mange flere områder. Afrika er et interessant område at drøfte, fordi vi stadigvæk har svært ved at hjælpe, men det er også her, du virkelig kan bruge din uddannelse og ressourcer fornuftigt.

Hvem kan deltage?

Du er velkommen som studerende og nysgerrig på, hvordan andre har brugt deres uddannelse til at udvikle nye løsninger, der er med til at indfri verdensmålene.

Måske du selv har en ide til et produkt eller en service, der kan gøre en forskel? Men det er ikke et krav.

Arrangør

Access2innovation har igennem en årrække arbejdet for at vi skal nå verdensmålene. Vi hjælper danske virksomheder med at undersøge og indtage de afrikanske vækstmarkeder med innovative produkter, der vil gøre en positiv forskel. Vi vil gerne vores dele viden og erfaringer med studerende, som har overvejet, hvordan de kan bidrage til en bedre verden.

UDSAT – NY DATO KOMMER

Pris: Gratis

Tilmelding: info@access2innovation.com

Program

13.30 – 15.00 Workshop 

    • Hvad skal der til for at du kan komme i gang med at redde verden? Deltagere opdeles i grupper på 4-5 og diskutere muligheder og udfordringer. Workshop (30 min),
    • Plenaropsamling 20 min og diskussion
    • Velkommen v. Jacob Ravn og Ivan Butler for præsentation / motivation (10 min)
    • Hvad gjorde jeg for at komme i gang (15 min) Oplæg ved iværksætter med egen virksomhed
    • Diskussion: Må man tjene penge på Afrika? (15 min)
    • 15.00 – 16.00 Gruppefoto og Fredagsbar

Gør mødet en forskel?

Access2innovation tager resultatet af workshoppen med til Folkemødet 22 og fortsætter diskussionen og arbejdet der.