Køl med sol
Køleløsninger fra solen:
Hver tredje madvare går til spilde
I Afrika syd for Sahara er der stor efterspørgsel efter køleløsninger. Mange mennesker lever her uden en stabil energi, og mangler derfor også mulighed for stabil køling. Det betyder, at 470 millioner mennesker i de fattige områder er uden adgang til sikker mad og medicin. Omkring 37 procent af maden går til spilde på grund af manglende køling, ikke mindst indenfor fødevareindustrien. Men også landmænd og andre primære producenter mangler kølesystemer til deres produkter. Det estimeres, at dette betyder en nedgang i indkomst på mindst 15 procent for primærproducenter.
Generelt er der behov for integrerede køleværdikæder, der kan bevare fordærvelige fødevarer fra produktionssteder til markedet. Dette PIVØ-projekt er baseret på erfaringer med et is-produktionssystem, der har været under udvikling i 20 år. Systemet består af solfanger, der akkumulerer energi fra solen, der driver et kølesystem, der genererer is. Men der mangler stadig forskning i sammensætning af de rigtige komponenter. Det er også vigtigt at få undersøgt, hvad markedet efterspørger, så der kan udvikles en billig, enkel og robust produktion af is og kølesystemer.
Fakta:
- Frisk fisk opbevaret ved nul grader kan holde op til 10 dage – hvorimod fisk i 30 grader kun holder sig frisk i et par timer.
- Mango kan opbevares to til tre uger ved 13 grader, men kun to dage ved høje temperaturer.
Dette er et såkaldt PIVØ-project (“Partnershipdriven innovation for emerging markets in East Africa”), supporteret af The European Regional Development Fund.
Partnere
Sådan får du støtte og sparring helt frem til succes på de afrikanske vækstmarkeder