dansk teknologi på de afrikanske vækstmarkeder
Fra vores seneste besøg i Afrika i august: Martin, teknisk chef på Limuru Dairy foran køletanke til mælk.

Access2innovation er i fuldt sving igen

Arbejdet med at støtte dansk eksport af grøn teknologi til Afrika er vigtigere end nogensinde. Der er som aldrig før behov for effektiv energi, fødevareproduktion og andre SDG-løsninger. Her kan dansk teknologi virkelig gøre en forskel på de afrikanske vækstmarkeder.

Allerede i starten af august tog vi et fly sydpå for at se, hvordan det hele står til her før en forhåbentlig snarlig genåbning af regionen. Det har været en barsk tid med lockdown. Men der er fortsat lyspunkter, håb og mulighed for investering på de afrikanske vækstmarkeder. Flere af vores afrikanske kontakter benytter krisen til at opskalere. Det er for eksempel Solar Venti, som om har udsigt til yderligere udvidelse om kort tid. Også Lyras oplever øget interesse fra Afrika netop nu. Om kort tid rejser vi til Tanzania sammen med vores medlem Engsko for at se på potentialet for møllerimaskiner. Der er masser af gode kræfter, som vil videre med gode projekter.

Helt centralt står behovet for potentiel lånekapital til både nye og veletablerede virksomheder. Det er essentielt, at vi får bedre finansiering til både det danske og afrikanske erhvervsvækstlag. Gode, grønne ideer står i kø, men mangler kapital til at få udviklet og testet spændende produkter. Her har dansk erhverv en stor mulighed for både at komme ind på voksende markeder og bidrage til en bæredygtig omstilling.

Sammen med Access2innovation får du first mover fordelene ved at støtte genåbningen af lande som Kenya, Tanzania og Uganda og dermed de afrikanske vækstmarkeder. Vi tror på Afrika. Vi er overbevist om, at der stadig er masser af muligheder for både afrikanere og danskere.

Få indsigt i impact investering og finansiering af løsninger til udviklingslandene her