I takt med at ny viden er blevet mere og mere afgørende for virksomheders konkurrenceevne kommer der øget fokus på samarbejdet mellem virksomheder og universiteter og andre vidensinstitutioner. Ikke mindst er universiteterne blevet udfordret af et krav om at udvikle, hvad der er blevet kaldt ’the third mission’, som ved siden af uddannelse og forskning skal sikre at den viden, som universiteterne frembringer også er relevant og når ud til virksomhederne.
Men hvordan gør man så det? Er virksomheder og universiteter ikke så forskellige, at det kan være svært om ikke umuligt at nå hinanden og få udbytte af et samarbejde? Det mener forhenværende professor Olav Jull Sørensen ikke. Han er i dag ansvarlig for udvikling af forskningsbaseret viden i Access2innovation og har netop publiceret en artikel om ’samarbejdet mellem virksomheder og universiteter: Det er noget, han ikke blot har arbejdet med, men praktiseret i sine over 40 år som professor i international virksomhedsøkonom vediversitet.
Artiklen definerer og udvikler, hvad Olav Jull Sørensen kalder ’socially engaged university’, hvor studerende og forskere arbejder tæt sammen med virksomheder i alle læringsprocesser og i videnudvikling. Traditionelt består samarbejdet i at studerende/forskere indsamler data fra virksomheder og bruger disse data i deres analyser: Men det er for snævert et syn på samarbejdet. Under data ligger en lang række erfaringer. Disse erfaringer skal betragtes som viden, således at vi har 2 former for viden – den erfaringsbaserede viden i virksomhederne og den forskningsbaserede viden i universiteterne.
Artiklen redegør for de mange samarbejdsflader mellem universiteter og virksomheder – 6 i alt. I korthed er de:
- Governance, f.eks. virksomhedsledere som medlem af universiteterne bestyrelse; censor, etc.
- Studentersamarbejde, f.eks. projekter og praktik
- Forskningssamarbejde, f.eks. erhvrvsPhD
- Spredning af viden, f.eks. kurser, seminarer og træning
- Jobskabelse, f.eks. studenterjobs, deltagelse i job fairs.
- Finansiering og sponsorships, f.eks. finansiering af gæsteforsker, konference og studieophold.
Så paletten for samarbejde er stor og den potentielle synergi høj. Men hvad med praksis? Samarbejde er ikke let og det er også ressourcekrævende. Både virksomheder og universitet skal have udbytte af samarbejdet. Artiklen peger på 3 barrierer og hvordan man kan ’løse dem’. Der er en kommunikationsbarriere – forstået ikke blot som forskelligt ’sprog’, men også som det at finde hinanden. Universiteter er komplekse organisationer og virksomheder, speciel SMV-ere har ikke ansatte/afdeling, der fokuserer på samarbejde med virksomheder. Der kan også være en organisatorisk-kulturbarriere, så der ikke er et ’fit’ mellem universitet og virksomhed. Endelig kan der være en ’værdibarriere’, hvor der kan være forskelle på hvad parterne anser for legitimt. Forskere vil måske gerne undersøge korruption, social dumping, arbejdsvilkår, etc,, men virksomhederne vil måske være tøvende for at deltage i et sådant projekt.
“Jo, der er barrierer. Men jeg har i alle mine mange år med samarbejde med virksomheder kun har mødet åbne døre og interesse, når vi begge kunne se, at det kunne vi få udbytte af – virksomheden en bedre praksis og jeg som forsker ideer og erfaringer til bedre indsigt i det at drive vrksomhed,” slutter Olav Jull Sørensen.
Læs mere i den netop udkomne PBL-bog: Populism and Higher Education Curriculum Development: Problem Based Learning as a Mitigating Response.
PBL betyder Problem Based Learning og det er den læringsfilosofi som Aalborg Universitet er baseret på, hvor de studerende tager mere ansvar for egen læring, guided af erfarne lærere. Der er 17 bidrag og Olav Jull Sørensen har bidraget med et kapitel om samarbejde mellem universitet og virksomheder.
Vil du vide mere eller ønsker du kontakt til forskere – også som studerende – så kontakt Olav Jull Sørensen her.