Rene vandflasker

Rene flasker til rent drikkevand

Danske KIOO driver en vandfabrik i Tanzania, der sælger vand på flasker. Men da Afrika ikke har pantsystem, er der et stort miljøproblem i, at det mange steder flyder med brugte flasker. Derfor har KIOO udviklet en vandkiosk, hvor man kan genopfylde brugte flasker. Men er flaskerne ikke helt rene, nytter det ikke noget at komme rent vand i dem. Så for at sikre, at flaskerne er rene, har KIOO nu udviklet en spuleventil, som kan sprøjte vand op i flasken og rense den både udenpå og indeni samt på alle kontaktflader. Det sker ved hjælp af vandtryk og en ufarlig og naturlig desinficerende opløsning.

96 procent af befolkningen i Tanzania har ikke råd til at købe rent vand på nye flasker. Men da genopfyldning kun koster en femtedel af prisen for en ny flaske, spås vandkiosker en stor fremtid.  Den unikke rensning af flasker i KIOOs vandkiosk sker i én arbejdsgang, varer under fem sekunder og er 100 procent sikker.

Vandet påfyldes med selvbetjening via en dispenser og betales over mobilepay. Et forudbetalingssystem gør, at fx forældre til unge på universitet kan betale for deres barns vandforbrug et halvt år frem. KIOO vil nemlig i første omgang afprøve konceptet to steder i Dar Es Salaam, nemlig på et universitet og på en travl busstation.

”Hvis man ikke har råd til rent vand, så drikker man det beskidte. Det vil vi gerne ændre på. Så vores vandkiosker kommer til at have stor betydning for både folkesundheden og miljøet i Tanzania. Projektet bidrager til at løse en aktuel problemstilling, som mange ulande står overfor,” slutter Per Nielsen, CEO i KIOO.

Læs mere om KIOO Water her.

Læs nyeste udvikling i projektet her. 

Dette er et såkaldt  PIVØ-project (“Partnershipdriven innovation for emerging markets in East Africa”), supporteret af The European Regional Development Fund.

Læs mere om vores PIVØ-projekter.

Partnere på projektet

KIOO water

Aalborg Universitet

LSM:Steel 

Huse Design

Sådan får du støtte og sparring helt frem til succes på de afrikanske vækstmarkeder

Kommende netværksarrangementer

Se vores successfulde projekter