lifeshelter

Fra Øl til brød

Mask bliver til mel, som redder liv

”Access2innovations PIVØ-program har været en stor hjælp for Circular Food Technology for at komme i gang i Afrika. Det har gjort det muligt at udvikle vores metode, så vi nu også kan skabe proteinrigt mel af de store mængder af kornsorten sorghum, som er til overs på afrikanske bryggerier efter ølbrygning. Vi er nu i dialog med afrikanske bryggerier så vi kan up-cycle deres brugte sorghum. Det kan vi lave mel af, som kan redde mange liv.”

Det siger medstifter Karin Beukel fra danske Circular Food Technology, der har speciale i at upcycle restprodukter fra fødevareindustrien til nye fødevarer. Circular Food Technology står bag det fremadstormende brand Agrain, der giver ”brugt korn” nyt liv. Det bliver til mel, der giver spændende smagsnoter i bagværk og til færdige fødevarer som chips og knækbrød.

”Vi var ikke kommet så langt i Afrika uden PIVØ. Vi startede projektet i januar 2020 og har nu fået testet, hvordan den teknologiproces som er udviklet baseret på sidestrømme fra danske bryggerier, skal tilpasses til Afrika, og vi er næsten færdige nu. Når det er gået så hurtigt, hænger sammen med, at Access2innovation og en af vores investorer, Allan Mortensen, har et stort netværk i Afrika og viden om lokal forretning. Allan har været i Kenya flere gange i løbet af den tid, projektet har kørt. Og så har vi via Access2innovations netværk får åbnet dørene til en række konkrete samarbejdspartnere, der kan være nøglen til en kommende udrulning. Det gør en kæmpe forskel at have adgang til at være til stede lokalt. Samtidigt, har vi med Københavns Universitet tilpasset udviklingsopgaven løbende i projektet, som ændrede sig markant som følge af COVID.

Lige nu håber vi snart at lave et close loop med World Food Programme i Kenya. De vil forhåbentlig aftage alt det super cereal mel, vi kan skabe årligt ud fra rest-durra fra ølbrygning lokalt.  Super cereal er mel, der er så næringsrigt, at de 5000 tons, vi kan producere fra blot et bryggeri i Kenya, vil dække 400.000 børns behov for proteiner og aminosyrer. Det kommer forhåbentlig de lokale programmer for skolebørn til gode,” fortsætter Karin Beukel.

Circular Food Technology ligner en sikker vinder i en tid, hvor mindre madspild, flere plantebaserede fødevarer og bæredygtighed står øverst på fødevare-agendaen. Da der på verdensplan årligt bliver produceret ca. 200 milliarder liter øl, vil der være mere end 40 millioner tons mask til rådighed årligt. Så råvareforsyningen er sikret mange år frem.

Læs mere om Agrain by Circular Food Technology her.

Dette er et PIVØ-projekt (Partnershipdriven innovation for emerging markets in East Africa”), supported af The European Regional Development Fund.

Læs mere om PIVØ-projekter.

Sådan får du støtte og sparring helt frem til succes på de afrikanske vækstmarkeder

Kommende netværksarrangementer

Se vores successfulde projekter