Impact investering – med hjerte eller lommeregner?

Interessen for impact-investering er eksploderet over de sidste år. Hvor man før blot investerede i den grønne bølge for at tjene penge, er tilgangen i dag helt anderledes værdi-baseret. Forbrugerne elsker og forventer ansvarlige tiltag både i køledisken og i pensionsopsparingerne. Det betyder at banker, investorer og virksomheder slår om sig med verdensmål. Men begreberne bruges på kryds og tværs. Det er en udfordring, fordi investorer definerer Impact-investering helt forskelligt. Samtidigt skaber begrebet ’impact’ panderynker i investerings- og bestyrelseslokalerne. Forvirringen øger risikoen for impact-washing, altså forherligelse af investeringer, som måske alligevel ikke gør den store forskel på den lange bane.

Den forvirring kan underminere, at vi når Verdensmålene inden 2030. Vi er nemlig afhængige af private investeringer for at komme i mål og her bliver impact-investeringer nødvendige for at komme op i et helt andet gear. Derfor er det vigtigt at få afklaret begreberne. Det er fx helt nødvendigt at sætte fokus på investeringernes reelle positive indvirkning på globale udfordringer, så impact-wash undgås.

Investorernes fokus på ESG (virksomheders bæredygtighed i relation til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter) har skabt fundament for at screene for ansvarlighed i investeringer. Efterspørgslen på proaktive værdibaserede impact-investeringer, der giver reel forandring til det bedre, er stigende.  Jeg forsker i Impact-investering og har derfor interviewet over 75 investorer, virksomheder, myndigheder og NGO’er om emnet. Deres svar gør mig bekymret over, at begrebet Impact-investering fortolkes og praktiseres meget forskelligt i dag. Men samtidig er jeg ikke i tvivl om, at vores investeringer i fremtiden i meget højere grad vil afspejle vores forskellige værdier, ligesom vores valg ved køledisken gør det i dag.

Da jeg begyndte at forske i Impact-investering for fire-fem år siden, anede folk ikke, hvad jeg talte om. De allerforreste i klassen havde godt nok siden nullerne holdt sig fra investeringer i våben og tobak for at undgå dyre skandaler. Det var den gang, at begrebet CSR begyndte at vinde frem. Senere i tierne begyndte man at operere med de ESG-faktorer, som nu er blevet integreret del af dagligdagen. Men drivkraften var den gang – og er stadig – for mange i høj grad for at sikre langsigtet afkast. I dag er der andre kræfter på spil.

Impact eller investering?

Det giver en stor forskel i praksis, om du som investor har mest tryk på impact eller på investering. Hvis du som investor f.eks. prioriterer renere miljø, så bruger du dine værdier som kompas til at identificere de investeringer, som bidrager aktivt til dem. Et fåtal er endda villige til at acceptere et mindre afkast for opnå den ønskede forandring.

Har du derimod fokus på ”investering”, er du ude på at få et konkurrencedygtigt afkast. Så fortolker du ’impact’ meget bredt og investerer måske i brancher, som spås en ”grøn fremtid” – økonomisk. Og midt i mellem er en hel skala af banker og investeringsforeninger, som ved, at kunderne foretrækker en filial med verdensmålsbannere i vinduet. Det er her, risikoen for impact-washing opstår. Både fordi at impact er et dejligt bredt begreb, og fordi det kan være svært at vurdere, hvilke investeringer, der reelt gør en forskel. Denne gruppe vil gerne investere bæredygtigt og ser impact-investeringer som et område, hvor de kan differentiere sig i forhold konkurrenterne. Men de har samtidigt svært ved at skelne mellem ESG og impact-investeringspraksis.

Jeg definerer selv impact-investeringer ud fra, om de rent faktisk skaber forandring eller om blot skaber mere af det, vi allerede har set. I mine øjne omhandler reel investor-impact om at skabe en forandring, ikke blot ejerskab af bæredygtige virksomheder. Investor-impact kan bl.a. skabes ved hjælp af aktivt ejerskab, hvor man tilskynder virksomheder til forbedringer på specifikke ESG-kriterier. En anden type mere direkte ’impact’ går ud på at finansiere rentable virksomheder, hvis forretningsmodel bidrager til at løse verdens problemer. Det kan f.eks. være med helt nye teknologier eller services. Det kan være en ny type pasteurisering, som skærer op til 90 procent af mejeriers energiforbrug og giver højere indkomst for bønderne i Afrika. En ny teknologi, der omdanner landbrugsaffald til biobrændstof i udviklingslande.

Med hjertet eller lommeregneren?

På baggrund af sin forskning deler jeg impact-investeringslandskabet op i tre områder baseret på hvordan, forskellige typer af investorer, fortolker og praktiserer impact-investeringer.

 

A: Værdidrevne investorer

Værdidrevne investorer dækker et bredt felt fra banker, erhvervsdrivende fonde, til Family Offices som er stenrige familier med store formuer. Velhavende familier vælger i stigende grad at dedikere en større eller mindre del af formuen til investering i områder, der gør en reel forskel

Det kan også være Nykredits Private Banking, som ønsker at tilbyde mere direkte impact-investeringer til velhavende kundeporteføljer. Eller Merkur Bank, som har en overordnet værdibaseret tilgang, hvor kunderne vælger impact first produkter, som investerer direkte i projekter. Både Nykredits Private Banking og Merkur Bank ønsker, at kunderne med tiden kan personalisere deres investeringer og vælge imellem f.eks. skovbevarende projekter, sociale indsatser eller klima. Et andet eksempel er REPAIR Impact Fund, som er en fond finansieret af Novo Holdings A/S, som investerer i virksomheder som specialiserer sig i antibiotikaresistente bakterier. Det er et område, som Novo Holdings A/S vurderer er stærkt underfinansieret, selvom det handler om et stort problem, som fonden ønsker at adressere.

Værdidrevne investorer kan investere i såkaldte underfinansierede områder ved f.eks. at tilføre ”nye” penge til små og mellemstore virksomheder i Afrika, som har svært ved at komme på markedet. Dette kan reelt gøre en stor forskel, da virksomhederne har begrænset adgang til finansiering. Det kan også være f.eks. Røde Kors’ katastrofe-obligationer, hvor man ”på forhånd” betaler ind til kommende naturkatastrofer eller WWF’s øgede fokus på investeringsklare projekter indenfor naturbevarelse og bæredygtig skov. Værdidrevne investorer kan karakteriseres ved at have en ’impact generating’ tilgang, fordi de søger fordi man aktiv bidrager til f.eks. nye projekter og kan kobles til en positiv forandring.

De værdidrevne investorer udgør i dag cirka 10 procent af det samlede danske impact-investeringsmarked. Jeg forventer, at de om fem til ti år er vokset til at have mindst 20 til 30 procent.

 

B: Professionelle traditionelle investorer med et impact-twist

Professionelle traditionelle investorer med et impact-twist er f.eks. fonde, formuepleje/private wealth, banker – og måske velhavere, som har hørt golfvennerne tale varmt om emnet. Det kan også være banker, som gerne vil tilbyde kunder såkaldt ”impact fonde” som konkurrenceelement.

I denne gruppe har man en klassisk investeringstilgang af typen, man lærer om på handelsskolerne. Man går udenom det risikable og vurderer impact i forhold til brede globale udfordringer, ofte indrammet under Verdensmålene. Investorerne ’måles’ på konkurrencedygtigt afkast af kunderne eller i fondenes bestyrelseslokaler, hvor man skal sikre sig de årlige fondsuddelinger.

Professionelle traditionelle investorer med et impact-twist går f.eks. ofte efter børsnoterede virksomheder inden for etablerede brancher. Det kan være virksomheder, som kan kobles til Verdensmålene eftersom hele eller dele af forretningsmodellens økonomiske succes er drevet af fremskridt indenfor de globale udfordringer. Det er f.eks. vindmøller, solceller eller bæredygtigt byggeri. Her giver FN’s Verdensmål en meget bred bane at spille på, samtidig med at man sikrer sit afkast.  Investorernes tilgang kan anses som at have en impact-‘aligned’ strategi, fordi man ensretter sine investeringer mod social- eller miljømæssige områder. Her bidrager man ikke direkte til en forandring, men sikre at investeringerne tilpasses et ansvarligt værdisæt.

Jeg vurderer, at 30 til 40 procent af investorerne pt. har denne profil. Men jeg vurderer også, at en større andel ønsker at blive mere værdidrevne. Det kan enten være ud fra en personlige fortolkning af, hvad impact-investeringer burde være, eller ud fra ønsket om at differentiere sig i et voksende marked.

 

C: Konservative investorer uden råderum for risiko

Konservative investorer uden råderum for risiko er først og fremmest pensionskasserne, der administrerer gigantiske formuer. Da de pr. lov skal genere afkast til deres medlemmer, tillader deres investeringsunivers ikke at gå ind i usikre tiltag. Nogle af de få muligheder for type C-investorerne, hvis de vil være impact-orienteret, er at vælge f.eks. grønne obligationer eller investere i storskala projekter såsom vindmølleparker og energi-øer.

Disse investorer er nysgerrige på impact-investeringer på grund af mulighederne for gode afkast som går hånd i hånd med bæredygtighed. Men desværre kan det være svært for konservative investorer at få efterlevet deres krav om lav risiko, højt afkast og investeringsstørrelse af et finansielt umodent impact-marked.

Jeg vurderer, at den mere konservative profil med fokus på afkast i dag passer på 50 til 60 procent af investorerne.

I denne gruppe finder vi også Verdensmålsfonden, etableret af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Den er skabt af pensionskassemidler og sidder dermed i et dilemma, hvor man nok skal investere i udviklingslande, men stadig generere 10 til 12 procent i afkast, når året er omme.

Markedet ændres markant

Jeg er ikke i tvivl om, at investeringsmarkedet om blot fem til ti år vil se helt anderledes ud end i dag. Efter min mening vil værdibaserede investeringer da fylde mindst 40 procent, mens de traditionelle investorer med et impact-twist og de konservative investorer deles om resten.

Samtidig ser jeg nogle vigtige udviklinger, hvor investorer viser en voksende interesse for at forstå den reelle positive og negative forandring, som deres investeringer har. Det kan ske samtidig med, at de rækker ud over deres område ved at signalere til markedet, at impact-investeringer er et skridt i den rigtige retning. Det kan f.eks. være fagfolk fra C-området, som via deres bestyrelsesposter eller stemmeret i B-området opfordrer til en mere impact-orienteret profil. Eller family offices, der har den svære snak med investeringsrådgiverne om at sikre, at en andel af formuen går hånd i hånd med deres værdier.

Mange er i begyndelsen af deres læringskurve. Jeg oplever, at investorerne har et klart fokus på reelle impact-orienterede løsninger, men tolker området forskelligt, ud fra tidligere erfaringer med f.eks. bæredygtige investeringer. Investorerne skal stille sig selv spørgsmålet ’bidrager min investering til en bedre verden?’ Intentionen om at skabe en positiv forandring skal være en klar driver, for at der er tale om en ægte impact-investeringsstrategi.

Fakta: Tidlig finansiering mangler i Danmark

At det er vigtigt at få afklaret begreberne, viser en undersøgelse, der afslører en dansk finansieringskløft, hvor innovative SMV’er på den ene side har svært ved at få tidlig finansiering til produkter og services, som reelt vil gøre en forskel. På den anden side af kløften søger store investorer med lys og lygte efter ”Verdensmåls-investeringer”, som deres kunder ønsker. Men der mangler finansiering, som kan gå ind og hjælpe nye virksomheder med at skalere til en størrelse, hvor de store vover dem.

Problemet med tidlig finansiering fremgår af en ny analyse, som Access2innovation har lavet i samarbejde med DI, Dansk Erhverv, WWF Danmark, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors. Kløften for tidlig finansiering for nye danske bæredygtige løsninger til det globale marked forhindrer private investorer i at indgå med kapital til skalering af gode bæredygtige forretninger. Til trods for politiske Verdensmålsambitioner risikerer Danmark dermed at gå glip af en frodig underskov af grønne idéer og projekter.

Impact-investering kort fortalt

”Impact-investeringer er en investeringsstrategi, hvor investoren har en intention om aktivt at bidrage til målbare positive samfundsmæssige outcomes med varierende finansielle risiko- og afkastforventninger.”

 

Kronikken her er den fulde udgave af den kronik, som var i Finans.dk i juli 21.

Kronikken er skrevet af Morten Penthin Svendsen: Cand.scient.soc fra Aalborg Universitet, erhvervs-ph.d. i ”ESG og impact investeringer” i samarbejde med WWF, Dansk Røde Kors, Access2innovation og Aalborg Universitet.

 

 Se Access2innovations forslag til bæredygtige investeringer.