ICED espresso i ny form
Iskaffe som skub-op-is
Danske Farm Mountain under Danish Coffee & Tea producerer kvalitetskaffe i samarbejde med kaffefarmere i Kenya, Uganda og Malawi. Ved at handle direkte med dem sikres den bedste mulige kvalitetskaffe, mens farmerne får en pris, som er tre en halv gang højere end verdensmarkedsprisen
I 2018 lancerede Danish Coffee & Tea et nyt og unikt kaffeprodukt kaldet ICED espresso. Efterspørgslen efter produktet er støt stigende, og Danish Coffee & Tea er i dag de eneste i verdenen, der tilbyder dette enkle og let anvendelige produkt.
I Sydafrika testede de også et ”ready to drink” koncept i en pose, der er i stand til at stå oprejst. Konceptet består i en ICED espresso, der er blandet med mælk og nedfrosset. Tanken er, at denne drik skal nydes i varmen, mens den smelter, hvis du er på stranden, på farten eller sidder i en lang bilkø. For at produktet kan blive en realitet, kræver det, at der bliver udviklet en ny generation af skub-op is, som er designet til at drikke af – og det er netop dét, projektet drejer sig om.
Sådan har Access2innovation bidraget til projektet
Access2innovation har ageret sparrende partner, givet tilskud gennem PIVØ-programmet, assisteret i forbindelse med at søge funding på projektet og været ansvarlige for kontakt og implementering af teknologien på det Afrikanske marked.
Partnere på projektet
Sådan får du støtte og sparring helt frem til succes på de afrikanske vækstmarkeder