Virtuel A2i Talk

Tema: Restart – hvad åbner der sig af forretnings-, samarbejds- og markedsmuligheder?

Oplægsholder: Edward Mungai, CEO, Kenya Climate Innovation Center

Emne: Green Transition market opportunities in East Africa

I allerførste udgave giver Dr. Edward Mungai en kort præsentation af Kenya Climate Innovation center. Centret støtter udvikling, implementering og overførsek af lokalt relevante klimateknologier til den private sektor. Vi får også en status over det politiske miljø og marked i Østrafrika med fokus på grøn overgang og muligheder for at linke til østafrikanske virksomheder og forretningsknudepunkter. Herefter er det muligt at stille spørgsmål til Dr. Edward Mungai.

Om Dr. Edward Mungai: Administrerende direktør for Kenya Climate Innovation Center. Med en tidligere rolle som investeringsforvalter hos IFU har Dr. Edward Mungai en stærk baggrund inden for forretningsrådgivning, iværksætteri, bæredygtighed og investeringsstyring.

Du behøver ikke tilmelde dig, bare duk på på linket nedenfor, gerne lidt før vi starter.

 

Se med på fast link til Virtuel A2i Talk her

Følg begivenheden på Facebook her

Virtuel A2i Talk

Fremover inviterer vi hver den anden fredag i måneden til netværk og et kort inspirationsoplæg fra et af vores medlemmer eller en samarbejdspartner fra ind- eller udland. Her får du et skud frisk information om innovation, forretningsudvikling, finasiering og sidste nye fra vores samarbejdspartnere i Afrika. Samtidig kan du møde de andre medlemmer af Access2innovation hjemme ved skærmen!

”Vi vil gerne væve vores netværk endnu tættere og skabe en virtuel platform, hvor vi inspirerer hinanden. Så Virtuel A2i Talk er til alle vores medlemmer og samarbejdspartnere, uanset om du repræsenterer en virksomhed, en forskningsinstitution, en NGO, en finansierings-partner eller en myndighed. Hvis vi sammen skal nå FN’s ambitiøse verdensmål, så kræver det samarbejde på tværs, videndeling og adgang til et bredt netværk. Kun på den måde skaber vi fremtidens bæredygtige forretningsudvikling i udviklingslande,” siger CEO Jacob Ravn. 

Hver den anden fredag i måneden klokken 9.30 inviterer vi altså til et kort inspirationsoplæg fra et af vores medlemmer eller en samarbejdspartner fra ind- eller udland. Bagefter er der mulighed for at stille spørgsmål og diskutere over skærmen. Efter 30 minutter er sessionen slut.

PS: Vi modtager gerne ideer fra medlemmer om hvad, I gerne vil fortælle eller høre om.