Til trods for Covid-19-krisen har salget af den nye iskaffe ICED Espresso i Kenya fået en fin start.

”ICED Espresso er et fint eksempel på eksport af en dansk, bæredygtig idé. Produktet vil fremover skabe jobs og kommerciel værdi lokalt på baggrund af de stærkt voksende markeder i Østafrika. Vi er derfor meget glade for, at det allerede er lykkedes at afsætte hovedparten af det første prøveparti i Kenya på trods af krisen.” Program manager Henrik Anker-Ladefoged fra Access2innovation.

ICED Espresso forventes en stor afsætning især til kenyanske hoteller og restauranter. Her er iskaffe i forvejen et populært produkt, som kan koste helt op til 35 kroner for et glas. Men selv med en gennemsnitlig pris på 20 kroner per glas forventes ICED Espresso et Like Tweet in pænt overskud. Både til de lokale bønder, som producerer kaffen, og kenyansk Røde Kors og danske Farm Mountain, som oprindeligt udviklede produktet. Det består af espressoshots og et sirupekstrakt, der blot skal tilsættes isterninger og evt. mælk for den perfekte iskaffe.

Farm Mountain ICED Espresso har fået fin start
Lancering af ICED Espresso i Kenya

Partnerskabet omkring en kenyansk udgave af danske ICED Espresso er skabt i samarbejde mellem den danske platform for udvikling af kommercielle, bæredygtige produkter i Østafrika, Access2innovation, kenyansk Røde Kors og deres kommercielle afdeling Boma Panafric samt den danske kvalitetskaffeproducent Farm Mountain.

”ICED Espresso viser, hvordan kommercielle partnerskaber kan tilføre produkter værdi og fjerne dyre mellemmænd. Det er et smukt eksempel på et vellykket samarbejde mellem NGO’er og private i både Kenya og Afrika. Så snart det er muligt, arbejder vi videre på at etablere den lokale produktionslinje, der kan producere op til 3200 kopper kaffe om dagen. Kenya åbner efter sin lockdown 6. juni. Så det er stadig for tidligt at sige, hvornår vi kan være klar med produktion lokalt.” Henrik Anker-Ladefoged.

Det er tanken, at produktionslinjen i Kenya skal etableres som et joint venture mellem den danske virksomhed Farm Mountain, Boma Panafric og det kaffe-kooperativ, der producerer kaffen. ICED Espresso skal produceres af kaffebønder i Kenya og skal på sigt tilbydes i lokale smagsvarianter. I øjeblikket fås den med smagsvarianterne Dark Chocolate, Cream Caramel og Irish Rum, som er et stort hit i Danmark.